Hvorfor markedsføre endnu en olivensæbe?

Hvis du ikke gider læse denne lange historie om, hvorfor jeg og mange andre synes, Patounis' sæber er de bedste, så klik her for at komme tilbage til forsiden, eller klik her for at komme til en beskrivelse af sæberne - eller her for at se, hvem der forhandler sæberne i Danmark.

For nogle år siden besøgte nogle venner og jeg Patounis sæbefabrik på Korfu (den græske ø med over 3 millioner oliventræer). Vi så i avisen, at man kunne få en rundvisning på fabrikken. Hvordan laver man sæbe? Var det ikke noget med døde heste? Vi anede det ikke.

Så vi troppede op, og Apostolos Patounis viste os rundt og fortalte, hvordan hans sæber bliver fremstillet. Mest oliven - overhovedet ingen heste.

Familien Patounis har fremstillet deres olivensæber i 5 generationer siden 1850.

Han eksporterer sine sæber til bl.a. USA, Japan, Tyskland og England (og nu også til Danmark). Især olivenoliesæben er stærkt efterspurgt, fordi den har en lindrende effekt på psoriasis, eksem og overfølsom hud. Vi købte et par stykker som tak for ulejligheden. Læs om dem her.

Han har ret. Huden har godt af hans olivensæber. F.eks. havde en af mine rejsekammerater en mangeårig, stor, tør, hvid plet på overhånden. Den forsvandt efter kun en uges brug af sæben.

Og min egen hud - der krævede litervis af kropsolie, hvis den ikke skulle ligne (og føles som) en savanne i tørketiden - er blød og smidig.

Året efter besøgte vi igen fabrikken og købte stort ind (opfordring fra familie og venner).

Det gav mig ideen til et eksperiment. Jeg bestilte 13 sæber hjem og forærede dem til venner og kolleger med og uden hudproblemer.  Tør, fedtet og normal hud. Eksem, allergi og psoriasis.

Kun hos 1 ud af de 13 fik huden det ikke bedre end før. De 12 fortsætter med sæben - også dem med normal hud. Nr. 13s alvorlige hudproblemer skyldes især kostvaner, som hun ikke er indstillet på at lægge om.

Så altså - derfor!

Som sagt var det kun meningen løbende at forsyne familie og venner med Patounis-sæber, fordi de synes, de er bedre end andre. Og mig selv, fordi jeg ikke kan undvære dem, bl.a. fordi de - udover at gøre huden blød og smidig - kun dufter rent = ingen parfume, der "tager magten" fra den parfume, jeg foretrækker lige nu.

Resultatet af eksperimentet med de 13 sæber blev en udfordring: "Hvis 12 ud af 13 synes, det er den bedste sæbe nogensinde, så kunne det være spændende at se, om 120 ud af 130 synes det samme. Eller 1200 ud af 1300."

Apostolos Patounis har givet mig eneret på forhandlingen af olivensæberne i Danmark, hvor jeg - i første omgang - koncentrerer jeg mig om at markedsføre olivenoliesæben og den grønne olivensæbe til udvalgte helsebutikker i mit nærområde, København. Klik her for at se hvem, der forhandler dem.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Jytte Pagh og er bl.a. mangeårig layouter/korrekturlæser på bøger om bl.a. alternativ medicin og sundhed. Og jeg ved af erfaring, at sundheden kommer både inde- og udefra, når vi spiser de ting og bruger de produkter, vores krop har godt af.

Har du spørgsmål, så send en mail til jyttepagh@youmail.dk

Tilbage til forsiden.